Spis mere – og tab dig!

March 11, 2014 at 12:55 pm

Vi kender det alle.. Had/kærlighedsforholdet til mad og den evige jagt på en figur, der bare er lidt pænere. Jeg talte forleden med en dame på 60, der fortalte, at hun følte, at hun havde været på slankekur siden hun var 12. Det er nok ikke alle, der vil have nøjagtig den opfattelse, men det er nu min oplevelse, at mad i mange sammenhænge forbundet med noget, man skal passe på med, eller endnu værre; noget syndigt.

image

Især har de senere års slanke- og motionsfiksering været med til at indprente et billede hos os om, at man må yde for at kunne nyde. Hvor ofte støder man ikke på rationalet: ”puha, nu har jeg spist en chokoladebar, så skal jeg vist ud og løbe i eftermiddag”, eller ”nu har jeg spist en pose Matador Mix, så jeg tror, jeg springer aftensmaden over. Jeg skulle jo nødig få for mange kalorier”. Vi fortæller os selv, at når vi har gjort noget mere eller mindre ”forbudt”, så må vi også tage konsekvensen af det. Og ofte bliver motion derfor forbundet med noget pligtfyldt, men også ærefuldt og respektabelt. Kort og godt; hvis man får forbrændt sine ekstra kalorier, så er man sund, har styr på sit liv, etc.  Hvis man ikke gør, så bliver man tyk.

 

Eller gør man?

Hvis man spiser en ganske almindelig sukker- og stivelsesholdig kost, så er svaret naturligvis ”ja”. Vi kender alle sammen den med, at en gennemsnitlig kvinde skal have omkring 2000 kalorier for at vedligeholde vægten, og mænd ca. 2500. Og det er også ganske underbygget, forskningsmæssigt. Hvis man altså spiser en ganske almindelig kost med rugbrød og havregryn (osv.).

 

Men nu, venner, kommer det banebrydende og fantastiske, som I godt kan glæde jer over:

Et svensk studie fra 2012 har testet 21 personer, som har oplevet vægttab på 3 forskellige diæter, nemlig en GI-diæt, en lavkulhydratdiæt og en ganske almindelig lavfedt/højkulhydratdiæt. Siden har man målt energiforbruget hos de forskellige forsøgspersoner, og det er der en meget fin (og dog lidt forvirrende) illustration af på den svenske videnskabsjournalist Ann Fernholms artikel, hvis du ønsker at se studiets resultater illustreret. Men det korte af det lange er, at man har kunnet påvise, at personer, hvor størstedelen af det daglige indtag kommer fra fedt, forbrænder gennemsnitligt 300 kalorier mere end andre. Altså får folk der spiser striks LCHF en meget højere forbrænding, og vi kan derfor spise mere og samtidig tabe os. Et eksempel:

Hvis du før har regnet dit energibehov ved vægttab ud til at være 12-1300 kalorier dagligt, så kan du nu hygge dig med 15-1600 kalorier dagligt og stadig opleve vægttab.

Egentlig synes jeg ikke, at man skal ligge og taste kalorieforbrug ind i diverse diagrammer og lignende, for jeg tror på, at det skaber et unaturligt forhold til maden, som jo egentlig bare skal gøre os mætte og give energi.
Der er selvfølgelig nogen, der trives med at veje og tælle, og det skal de naturligvis have lov til. Jeg tror bare, at det for mange kan være rigtig anstrengende at skulle holde styr på, hvor meget alting vejer, og hvad det så bonger ud med på kaloriekontoen. Jeg ved selv fra min tid med spiseforstyrrelsen, hvor meget det kan opsluge ens energi, når alt hvad man gør, skal registreres og skrives ned. Og uanset, om man trives med kalorietælleri eller ej, så vil jeg stadig vove den påstand, at det er fordi, man ikke har fundet ro endnu. Alt det her med at gå og tælle, måle og veje, er jo en lettere kunstig situation, eftersom det kun er grundet teknologi, at vi overhovedet er i stand til at eje en køkkenvægt (og i øvrigt også overhovedet at kunne beregne kaloriers påvirkning af kroppen). Det er ikke ”meningen” fra naturens side, at vi skal være på vagt overfor maden hele tiden. Det er ikke meningen, at vi skal skynde os i motionscenteret, ligeså snart vi har indtaget noget. Som der så fint står på Kostdoktorn’s hjemmeside i forbindelse med emnet:

” Träning i all ära, men för att hålla vikten är det enklare att undvika socker och skräpmat.”

 

Hvad kan vi så bruge denne viden til, hvis vi ikke skal tælle kalorier?

”Man skal ikke tælle kalorier på LCHF, for man kan ikke tage på på LCHF”.

”Uanset hvad, så skal man forbrænde mere, end man indtager. Og en kalorie er en kalorie.”

 

-Hvad synes du?

Som med de fleste andre yderligtgående påstande i livet, så findes svaret nok et sted i midten. Selvom man ikke ligefrem behøver at tælle kalorier på LCHF, kan det være en god idé at gøre sig bevidst om, at der naturligvis er en grænse for, hvor meget man kan spise uden at tage på i vægt. Men nu ved vi så bare, at denne grænse ligger et andet sted, end den gjorde, da vi spiste LFHC, og det er jo ganske brugbar viden, fordi det måske kan få os til at slappe lidt mere af omkring vores kost. Vi kan sige farvel til det anstrengte forhold, vi havde til maden før LCHF, for come on… Hvem er mætte og tilfredse på 1200 kalorier, der stammer fra carbs? I hvert fald ikke mig.

Til gengæld fungerer jeg helt anderledes med fedt. Det faktum, at mit blodsukker holdes stabilt i løbet af dagen gør, at jeg kan føle mig mæt med færre måltider. Så selvom jeg måske samlet set indtager flere kalorier end før, så udnytter min krop dem på en langt smartere måde, og det giver mig en ro og en tryghed, som ingen anden diæt har kunnet. Og denne ro er helt perfekt for jer, der gerne vil tabe jer. Man ved fx, at hvis man er stresset, så øges stresshormonet ”kortisol”, hvilket øger appetitten. Så hvis du stresser over at skulle tabe dig og samtidig går og tæller og vejer, og derved bliver endnu mere bevidst om, hvad du ikke må spise, ja, så kan det faktisk forhindre dig i at nå dine ønskede mål.

Derfor er mit råd: Spis til du ikke er sulten mere ved de store måltider (de fleste LCHF’ere trives på 2-3 måltider pr. dag), lad være med at veje, tælle og skrive ned, men vær bevidst om, at det godt kan lade sig gøre at få for meget, og drop alle snacks og mellemmåltider. Det er nemlig ekstra kalorier, som du ikke har brug for, og det kan sagtens forhindre et vægttab, hvis du snacker flæskesvær og ’fatbombs’ i løbet af dagen.

Hav en fantastisk dag!