Jordbærdessert med vaniljecreme
En virkelig nem og lækker dessert til disse hede sommeraftner.
Du skal bruge (4 små portioner):
- 500 g. jordbær
- 2 æggeblommer (past. hvis du går op i det)
- 2,5 dl. piskefløde
- 2 spsk. sødning
- 1 tsk. vaniljepulver
- 40 g. mørk chokolade (min. 70%)
Sådan gør du:
Pisk æggeblommer med sødningen til en slags æggesnaps.
Pisk fløden til flødeskum (ikke for stiv) og pisk æggesnapsen i.
Tilsæt vaniljepulveret og rør.
Skyl og skær jordbærene over. Anret dem, sammen med cremen, pænt på en desserttallerken/i et dessertglas.
Smelt chokoladen, enten over vandbad eller i mikroovnen. Brug en dekorations-sprøjte (hvis du har sådan én, kan bl.a. købes i Føtex) til at lave tynde linjer af den smeltede chokolade henover desserten.
Velbekomme!
Nyeste kommentarer