Hjemmerørt chilimayo

March 9, 2014 at 2:35 pm

Der er rigtig mange (mig selv inklusive), der ofte tyer til færdigkøbte mayonnaiser fra supermarkedet. Både fordi det er nemt, smager godt, og så bonger det ikke væsentligt ud på kulhydrat-kontoen. Dog er der fordele ved at lave mayonnaise selv. Fx kan de varieres i uendeligheder, så man får lige nøjagtig den smag, man ønsker, og så ved man også præcis, hvad der er i.

image

I min chilimayo vil du finde ingredienser, der ikke nødvendigvis er placeret i den brede del af LCHF-kostpyramiden (fx Dijon-sennep med et kulhydratindhold på 7,5 g. pr. 100 g.), men det er så små mængder, at det ikke vil påvirke regnskabet synderligt. Desuden tror jeg ikke på, at det er værre end det, man køber færdiglavet.

 

Det skal du bruge:

  • To past. æggeblommer (1 bæger)
  • 2 dl. smagsneutral olie (jeg bruger økologisk raps)
  • 1 tsk. Dijon-sennep
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1/2-1 frisk chili (efter smag)
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

Æg, sennep og eddike piskes sammen.

Find din stavblender frem, og blend massen, mens du hælder olien langsomt i, i en tynd stråle.

Når massen er homogen og olien er blevet helt integreret med resten af blandingen, smager du til med de øvrige ingredienser.

Opbevar på køl i en lufttæt beholder.

image

Hjemmerørt chilimayo

Velbekomme!