Genopstået fra de døde

May 21, 2017 at 8:57 am

louise3

Hej! Ja, jeg lever stadig…

Jeg har været væk fra bloggen i meget, meget, meget land tid – måske lidt over 2 år? Men her er jeg så altså igen. Jeg vil starte med at fortælle, hvorfor jeg har været væk så længe og derefter komme ind på, hvorfor jeg pludselig er tilbage igen.

Well, der skete det i mit liv, at min (nu) ex-kæreste og jeg gik fra hinanden. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer omkring det, men vi var nok bare vokset fra hinanden, og det hele endte meget udramatisk, og vi forblev venskabelige overfor hinanden. Han blev boende i det fælles hus, vi havde købt, og jeg flyttede hjem til min far.

Selvom det bare var meningen, at jeg skulle bo der for en kort stund, til jeg fandt noget selv, så viste dét sig at være sværere end jeg lige havde regnet med. Der er bare ingen boliger at få! Selv på den kommunale boligliste kunne de ikke hjælpe mig, på trods af at jeg var optaget på listen og opfyldte kriterierne og ventede i et års tid. Så jeg blev boende hos min far.

I mellemtiden fandt jeg mig en sød kæreste, som var fra Jylland, så vi måtte i starten tage os til takke med et langdistanceforhold, men efter noget tid flyttede han også ind hos min far. Det blev måske en anelse trængt, og jeg savnede virkelig at kunne invitere gæster over og den slags. Men SÅ en dag sad jeg og kiggede på en boligside, og der fandt jeg en stor og meget dyr lejlighed, hvor man gerne måtte have kat. Dén tog vi, selvom det er en liiiille smule stramt økonomisk, og nu bor vi altså sammen her i en skøn 3-værelses på 101 kvm. i Vallensbæk Strand, hvor jeg i øvrigt også arbejder som lærer.

Udover dette, har jeg været meget politisk aktiv (for Liberal Alliance) i perioden, så mit fokus på dette samt en ny kæreste (som så ikke er så ny længere – vi har 2-års-dag på mandag), har fjernet mit fokus fra kosten. Jeg har spist LCHF i perioder, fordi jeg ved, at det er det rigtige for mig, men der har også været mange restaurantbesøg, biografture, politiske fester/begivenheder og andet, hvor jeg bare har ‘givet slip’.

Min kulhydrat-ligegyldighed har så også fået konsekvenser, for da jeg for nylig vejede mig for første gang i… måske et helt år, havde jeg taget 7 (!) kilo på siden udgangspunktet! Chok! Ikke sådan fra dag til dag, nææ nej, de er langsomt kommet snigende over lang tid:

De første 3 kilo vidste jeg godt, jeg havde taget på, og dem havde jeg det faktisk fint med. Jeg var ret slank før, og de 3 ekstra kilo var egentlig meget pæne. Efter jeg opdagede de 3 ekstra kilo, stoppede jeg egentlig bare med at gå på vægten, fordi jeg havde det godt. Men så begyndte jeg at lægge mærke til forskellene på min krop. Noget tøj begyndte at stramme så meget, at jeg slet ikke tog det på længere, mine arme begyndte jeg at skjule – særligt når der skulle tages billeder, og jeg var bare ikke glad for det, jeg så i spejlet længere. Derfor vejede jeg mig og fik dommen, at jeg havde taget yderligere 4 kilo på. Mit BMI er på dette tidspunkt stadig “normalvægtig”, men jeg er ikke glad, og jeg kan mærke, at min krop bare ikke er sund. Jeg er irritabel, sover dårligt og føler mig stresset.

Jeg tager derfor en beslutning og melder mig ind i Fitness-centret og starter omgående på LCHF. De første 2 kilo er hurtigt røget, men nu står jeg stadigvæk og ønsker at tabe 5 kilo, inden jeg tager på sommerferie. Det lyder måske af meget, når jeg ikke er overvægtig, men jeg vil bare så gerne føle mig som mig selv igen! Sandheden er, at jeg også vil blive glad, hvis bare jeg taber mig 2 kilo mere. Mit problem lige nu er bare, at siden jeg tabte de 2 kilo (og det er over rigtig lang tid), har vægten stået nærmest fuldstændig stille. Det er dybt frustrerende, da det ikke er noget, jeg har oplevet før på LCHF. Mit fedt er som syet til knoglerne!

Til gengæld kan jeg se på min krop, at den ændrer sig til det bedre; nogle bittesmå, søde armmuller er på vej frem, og tøjet sidder løsere. Derfor har jeg besluttet mig for at prøve på ikke at være så hård ved mig selv. Jeg vejer mig normalt hver morgen, men hele den kommende uge vil jeg lade være med at gå på vægten. Har nemlig hørt, at man kan hæmme et vægttab ved at fokusere for meget på det. I dunno.. Synes måske, det lyder en anelse for hokus-pokus-agtigt, men jeg ved ikke, hvorfor jeg ellers ikke taber mig. Jeg spiser LCHF, masser af grønt og dejligt fedt, træner/løber/cykler meget mere end før, og jeg køber nok heller ikke helt den dér med, at det måske kan være musklerne, der vejer.. Så store muskler har jeg altså heller ikke fået endnu :D

Til gengæld har jeg en mistanke omkring mine p-piller! Jeg har læst, at p-piller kan hæmme vægttab, men det er ikke et emne, man kan finde specielt meget om. Den ekstra vægt er i øvrigt også kommet på efter jeg begyndte at spise p-piller, og jeg har ikke spist p-piller før.

Har I erfaringer med p-piller og manglende vægttab? Eller andre tanker om, hvorfor jeg for første gang ikke kan tabe mig med LCHF – på trods af træning, som jeg ellers ikke plejer?

Kommentér endelig :)