Choko/lakridsmousse

February 21, 2014 at 12:01 am

Her er en to-die-for dessert for alle lakridselskere. Hvis der én ting, jeg savner på LCHF, så er det lakrids. Jeg skal da heller ikke være bleg for at indrømme, at det har fået kæden til at springe af for mig ind imellem. Det er dog altid bedre med LCHF-venlige alternativer, så her er et (ret godt, synes jeg selv) bud på et af dem.

image

Du skal bruge:

  • 2 bægre past. æggeblommer
  • 50 g mørk chokolade (minimum 70%)
  • 2 tsk Sukrin Gold
  • 1,5 spsk Sukrin Melis
  • 2 tsk lakridspulver (fx Johan Bülow’s, den fra Urtekram er ikke det samme)
  • 4 dl piskefløde

 

Sådan gør du:

Chokoladen smeltes over vandbad.

Æg, Sukrin Gold og lakridspulver piskes sammen. Hæld derefter den smeltede chokolade i og pisk sammen igen.

Fløde og Sukrin Melis piskes stift, og choko/æggemassen vendes forsigtigt i, når den er afkølet.

Den lækre choko/lakridsmousse sættes på køl “så længe som muligt” ;)

Velbekomme!