Crunchy Peanut Butter Pancakes

July 18, 2015 at 6:54 pm

Her er opskriften på nogle lækre og nemme pandekager, jeg lavede her i weekenden. Jeg har haft ondt i ryggen, så det var vigtigt for mig at begrænse tiden i køkkenet så meget som muligt. Disse pandekager er lidt anderledes, fordi de har den lidt salte smag fra peanut butteren, men samtidig er søde. De er supernemme at vende på panden, og tager ikke lang tid at bage.

 image

Macadamia heaven

May 22, 2014 at 7:55 pm

Dette er muligvis den mest simple opskrift på bloggen. Men når noget kan være både simpelt og smage himmelsk på samme tid, så skal vi vist ikke klage. Eneste advarsel I får er: Lav ikke for mange! Jeg har ikke angivet mængder, for det vil variere efter, hvor mange kugler, man vil lave. Jeg mener jeg brugte ca. 60 g. chokolade til ca. 50 g. nødder, men jeg overtrak dem også to gange.

image

Macadamianødden er ganske enkelt (efter min mening) verdens lækreste nød. Jeg stødte på dem for første gang i 2008 da jeg var på Hawaii, og her solgte de nødden OVERALT, som oftest overtrukket med lækker chokolade. Nu fik jeg lyst til at prøve dem igen, denne gang med en mørk chokolade, som jo er langt mere LCHF-egnet end den lyse.

 

Du skal bruge:

  • Macadamianødder, usaltede
  • Chokolade (mørk, min. 70%)

 

Sådan gør du:

Smelt chokoladen over vandbad. Rul hver enkelt nød i chokolade og placér dem på bagepapir.

Sæt dem på køl i nogle minutter.

Rul dem i chokoladen igen, og sæt dem tilbage på køl til chokoladen er stivnet.

(Eller den lidt mindre syndige version: Rul dem kun én gang)

image

Jeg undskylder den afskallede neglelak ;) :P

Velbekomme!

Kokos/chokolade-muffins

April 24, 2014 at 7:52 pm

Kender I det, hvor man på forhånd har en bestemt idé om, hvordan en opdigtet opskrift bør smage, når den er ført ud i livet? Sådan havde jeg det lidt med disse muffins, fordi jeg fik nogle kokos/chokolade-muffins som barn (dem hvor der også er hvedemel i), så det var egentlig dem, jeg ville prøve at LCHF’ificere.

image

LCHF Kaj-kage

March 7, 2014 at 6:02 pm

Jeg sad forleden dag og havde en Facebook-samtale med min bror om, hvad mit næste projekt til bloggen skulle være. Jeg må indrømme, at jeg, til at starte med, slog det hen som en joke, da han foreslog, at jeg kunne lave en LCHF Kaj-kage. Det havde, for det første, slet ikke faldet mig ind, at det kunne lade sig gøre, og for det andet, så har jeg ikke spist så mange Kaj-kager i mit liv, at det ligefrem er noget, jeg har gået og manglet på LCHF. Men så slog tanken mig, hvor sjovt det egentlig kunne være at dekorere de sjove, småflabede ansigter, hvis det altså kunne lade sig gøre. Og så elsker jeg i øvrigt også bare en udfordring ;) Så jeg har brugt hele dagen i dag på at udvikle Kaj-kageopskriften.

image

LCHF lakridsflødeboller med marcipanbund

March 3, 2014 at 3:55 pm

Her får I opskriften på lækre LCHF-flødeboller. Er du til lakrids og marcipan, så er denne opskrift bestemt noget for dig! Og det bedste af det hele er, at den er rimelig nem at lave og ikke er særlig tidskrævende.

image

LCHF kakaotoppe

February 27, 2014 at 7:43 pm

Husker du kakaotoppene fra Netto, som man ikke kunne få nok af, før mødet med LCHF? (Eller var det bare mig?) Nu er det igen muligt at mæske sig i disse lækkerbiskener, eller i hvert fald noget, der kommer MEGET tæt på. Jeg undskylder på forhånd for muligvis at lokke nogen i “fordærv”. Til gengæld kan du trøste dig med, at de er sukkerfri (med undtagelse af chokoladen) og ikke laver alt for meget rav i dit blodsukker.

image

Syndige kokoskugler

February 23, 2014 at 9:02 pm

Her er en lækker treat, der er nem at lave og hurtig at spise ;)

image

Choko/lakridsfudge

February 21, 2014 at 8:58 pm

ADVARSEL!

Her er der virkelig fare for overspisning. (Well, andre siger, de max kan spise én, så det er måske bare mig).

Der er rigtig mange opskrifter på LCHF-fudge derude, men jeg har nu lavet min egen. Det er gået ret godt, hvis jeg selv skal sige det.
Disse fede, syndige lækkerbiskener er bløde i konsistensen og søde i smagen, og så er de vildt nemme at lave (we like).

Choko/lakridsfudge