Ja, jeg lovede jo højt og helligt, at jeg ikke ville gå på vægten i en hel uge. Og det gjorde jeg heller ikke…

Så var vi ude og spise sushi i går på en nyligt åbnet sushi-restaurant i Vallensbæk. Og nøøøj, det var godt! Vi nød det virkelig. Jeg har drømt mig tilbage til deres “Laks Tataki” (eller sådan noget)-ruller hele dagen…

Jeg er afhængig.

Jeg er – efter lang tids pause – begyndt at føle trang til at veje mig hver eneste dag. Det er egentlig ikke, fordi jeg absolut føler, at jeg skal være gået ned i vægt fra gang til gang, men TÆNK nu hvis vægten var faldet lige præcis den ene dag, hvor jeg ikke vejede mig. Det ville jo være vildt irriterende.

Hej! Ja, jeg lever stadig…

Jeg har været væk fra bloggen i meget, meget, meget land tid – måske lidt over 2 år? Men her er jeg så altså igen. Jeg vil starte med at fortælle, hvorfor jeg har været væk så længe og derefter komme ind på, hvorfor jeg pludselig er tilbage igen.

Vi skyder weekenden i gang med en lækker konkurrence for alle de LCHF-interesserede! Ikke dårligt, vel?

UPDATE: Sagen kan nu følges i Facebook-gruppen “Dyrenes Beskyttelse slog min kat ihjel”. Tilmeld dig og støt.

_________________________________________________________________

Puuuuha.. Det er længe siden, jeg har givet lyd fra mig. Der er sket nogle helt vanvittige ting i mit liv, som har krævet min fulde opmærksomhed. Det har været så hårdt og drænende, men inden jeg klynker mere, vil jeg dele historien med jer, selvom den INTET har med LCHF at gøre. Men det har med mit liv at gøre, og nu er det jo min blog, og jeg håber, at historien vil fange jeres interesse, og at I vil hjælpe mig med at dele den og sprede budskabet, samt at stille de ansvarlige i denne sag til regnskab for deres handlinger.

Jeg har først og fremmest haft en periode med eksaminer, så derfor har det stået stille på bloggen i endnu længere tid end blot pga. følgende hændelser, eftersom dette skete i forlængelse af denne eksamensperiode.

I korte træk kan I læse om, hvordan vores raske (men gamle), øremærkede kat blev aflivet af Dyrenes Beskyttelse den samme dag, som de fik den i deres varetægt.

Her kommer så min triste historie, som er lidt lang, men som jeg håber du alligevel vil tage dig tid til at læse:

Vores elskede 15 år gamle kat Molly, som jeg har haft siden jeg var barn, blev for ca.1 1/2 uge siden indleveret hos Dyreværnet (IKKE DYRENES BESKYTTELSE), af nogle søde mennesker, der troede hun var hjemløs eller vildfaren, fordi hun grundet alderdom er så tynd. På Dyreværnet fortæller de os, at vi skal være glade for, at det er hos dem, hun er blevet indleveret, og at andre organisationer ikke har samme “no-kill”-politik som dem. Vi bliver meget lettede over at få vores kat tilbage, og beslutter os for IKKE at lukke den ud igen, før vi har skaffet et halsbånd med adresse-tag/chipning, da øremærket er for udvisket, og derfor er svært at tyde. Katten får i øvrigt komplet dyrlægetjek, og den er sund og rask, på trods af den naturligvis er en gammel kat, og er mærket heraf.
D. 5/6 smutter Molly ved en dum fejl ud af døren og går på opdagelse i nabolaget. Hun er ikke set siden. Vi leder, kalder, sætter efterlysninger op på lygtepæle m.v., og sover stort set ikke om natten. Hun er efterlyst hos samtlige dyre-organisationer, både via tlf. og på nettet (dette sker dog dagen efter, eftersom det er rimelig normalt, at katte bliver ude natten over eller mere). Ingen Molly.

D. 11/6 beslutter vi os for at kontakte DYRENES BESKYTTELSE telefonisk, blot for en sikkerheds skyld. Hun er jo allerede efterlyst på deres hjemmeside. Her får vi en meget ubehagelig ansat i røret, der til at starte med ikke vil ud med nogen oplysninger vedrørende den kat, de har hentet og aflivet fra vores område. Vi presser den ansatte ved at fortælle vedkommende, hvor ulideligt det er at gå i uvished. Vi må efterfølgende tigge om at få vedkommende til at identificere den pågældende kat, hvorefter vi kan konstatere, at der er tale om vores kat. Dette er også efterfølgende blevet bekræftet at dem, der indleverede katten.

Den ansatte siger i telefonen DIREKTE til os, at der ikke er økonomi til at hjælpe så gammel en kat. ”Havde den nu været 10 år yngre, og ikke set ’sådan’ ud…” Da min mor forsigtigt spørger til, hvad de har gjort med katten, vrænger den ansatte iskoldt: ”Ja, den er BRÆNDT!” Hvem taler sådan til nogen der lige har mistet deres kæledyr?!

Det viser sig altså, at D. 5/6, altså SAMME DAG som vores lille kat er gået sig en tur, er den blevet indleveret hos Dyrenes Beskyttelse af en virksomhed, der, ligesom førstnævnte, syntes katten var tynd.
OG AFLIVET. SAMME DAG. Vi er knuste og dybt ulykkelige, og synes det er forkasteligt, at man afliver en kat samme dag, som den bliver indleveret, uden overhovedet at tjekke, om den er savnet! BLOT fordi den er gammel!
Dyrenes Beskyttelses måde at kommunikere med os på, gør os vrede, og jeg vælger derfor at dele historien om Molly på Facebook. Historien har nu fået over 2800 delinger på få dage. TAK!
På Dyrenes Beskyttelses Facebookside kører debatten også. Mange har allerede valgt at trække støtten til foreningen, men Dyrenes Beskyttelse prøver at sprede løgne om, at vores kat led og var dødeligt syg. De påstår ydermere, at de ALDRIG afliver raske katte af økonomiske hensyn, hvilket er stik imod, hvad deres ansatte sagde til os i telefonen.

HELDIGVIS blev den, som nævnt, bare 3 dage inden tjekket hos dyrlægen ved Dyreværnet, som konstaterede min kat rask og egnet til videreformidling. Dette har vi sort på hvidt.
Dyrenes Beskyttelse har i torsdags skrevet på deres side, at de vil kontakte os for at gennemlytte telefonsamtalerne, men dette er endnu ikke sket. De kan dog godt være aktive på deres Facebookside i andre henseender.
Vi forlanger at få oplysningerne på, hvilken dyrlæge, der har tilset og dødsdømt vores kat, men Dyrenes Beskyttelse ignorerer os.

Derfor er vi begyndt at tro, at vores stakkels mis slet ikke har været tilset af nogen dyrlæge, men er blevet slået ihjel på stedet, fordi ingen troede at nogen ville komme til at savne så gammel en kat! Og hvis dette er tilfældet, hvem har så stået for aflivningen?? De påstår ligeledes, at der ikke findes nogen aflivningsrapport, og at dette ikke er normal procedure hos dem, men det er lovpligtigt at føre journal på, hvor meget væske man fx bruger til aflivningen af dyr, så dette passer (heller) ikke.

D. 13/6 har vi meldt Dyrenes Beskyttelse til politiet for uberettiget at have slået vores kat ihjel. 

Vi opfordrer ALLE der har mulighed for det til at hjælpe med at lægge pres på Dyrenes Beskyttelse så de udleverer de nødvendige oplysninger vedrørende Mollys aflivning, og vi takker ydmygt for den massive opbakning, vi har fået i denne sag.

Vi har ligeledes fået mange henvendelser fra folk, der har oplevet lignende episoder med Dyrenes Beskyttelse, men de har ikke haft samme klokkeklare beviser som os. Derfor er det vigtigt, at DB ikke får lov til at tie denne sag ihjel, som de så ofte tidligere har gjort, for det kan være din kat eller hund næste gang!
I dag, d. 16/6, har jeg modtaget en mail fra den ansatte, der varetog Mollys sag, hvilket fører til endnu flere rystende informationer:

Dyrenes Beskyttelse vil IKKE udlevere den fornødne dokumentation på, at procedurer er blevet overholdt i denne sag, grundet “den hetz der kører på Facebook”, på trods af, at vi alle har set DB officielt love mig, at jeg ville få de fornødne oplysninger, og på trods af, at jeg er i min gode ret til dette.

Ydermere har den ansatte nu ÆNDRET Mollys aflivningsdato til dagen efter, altså D. 6/6, selvom hun højt og tydeligt sagde D. 5. i telefonen, og da min mor spurgte til, om man dog ikke bare kunne have ventet en eller et par dage, fik hun svaret, at det kunne man ikke AF ØKONOMISKE ÅRSAGER.

Derudover erkender hun, at DB har lavet en fejl ved ikke at fremlyse min kat i 3 dage. Dette i sig selv kræver en officiel undskyldning fra DYRENES BESKYTTELSE, som hele tiden har påstået, at alle procedurer var overholdt!

Og når det så er sagt, så smører de også lidt ekstra på i forhold til, hvad min kat fejlede. Nu har den PLUDSELIG også haft dårlig hjerterytme med en bilyd på hjertet!!! HVAD?! Men ja, man kan selvfølgelig påstå HVAD som helst, når man ikke er villig til at dokumentere sine påstande!

Hjælp os ved at ringe/skrive til Dyrenes Beskyttelse og kræve, at de udleverer information omkring vores kats aflivning.

Vi frygter desværre, at denne historie IKKE er enestående, da ingen jo havde regnet med, at nogen ville savne sådan en gammel kat, og jeg jo har fået MANGE henvendelser fra folk, der har oplevet noget lignende. Ydermere har vi skrevet til diverse journalister og nyhedsmedier for at få historien ud, men ingen har vendt tilbage. Er Dyrenes Beskyttelse virkelig så korrupt et foretagende, at ingen journalister tør kritisere dette statsstøttede imperium?! Det er bare så ulækkert.

I kan i øvrigt følge sagens gang på Dyrenes Beskyttelses Facebookside under “opslag af andre” og via de offentlige opslag på min personlige profil (Louise Amby).

Jeg vedhæfter billeder af Molly fra kort tid før hun blev erklæret dødeligt syg af Dyrenes Beskyttelse, samt den dyrlægeattest, som Dyreværnet udarbejdede 3 dage inden hendes aflivning, hvor hun ikke fejler andet end at være tynd og gammel samt have tandsten. (NB: Dyreværnet kalder Molly for “Bella” i journalen, da de endnu ikke kender hendes rigtige navn.)

<3 Louise

Molly 2 dage inden Dyrenes Beskyttelse erklærer hende for “dødeligt syg”.

Sundhedsattest udarbejdet af Dyreværnet 3 dage inden Dyrenes Beskyttelse afliver hende.

R.I.P. smukke Molly <3 Du var den dejligste kat i verden, elsket af børn såvel som voksne :’(

Hej venner!

Denne update er oprindeligt skrevet på 5. dagen for 10-minutters-eksperimentet, men kommer først på bloggen nu, eftersom min computer havde et mindre melt-down, alt imens jeg sad og skrev originalen. Jeg havde naturligvis ikke gemt filen inden computeren crashede, så dette er et forsøg på at rekonstruere den tabte tekst – plus lidt nyt.

Har du det ligesom mig, at ordet ’træning’ er en by i Rusland, og at dagens til tider største fysiske udfordring er, når du skal bevæge dig fra sofaen og ud til køleskabet? Så skal du følge med i mit nye eksperiment her på bloggen.

Jeg vil nemlig se, hvad der reelt skal til, for at forbedre kroppens udseende, også selvom det bare er en smule. Jeg HADER nemlig at træne. Især løb er noget, der (for mig) altid er ‘sjovt’ den første gang, jeg kommer afsted (på et år), men meget hurtigt bliver til noget pligt-præget og kedeligt, der bare skal overstås. Derfor har jeg i lang tid tænkt, at jeg ikke gider bruge min tid på noget, jeg hader, når jeg alligevel kan holde mig slank, kun ved at spise rigtigt. (Lazy much?)

Men venner, nu går den ikke længere. Jeg kan mærke, at jeg er lidt for “slap” i kødet til at ville have det godt med at hoppe i en bikini, og jeg vil altså gerne have det godt. Læs evt. mit indlæg om vigtigheden i at være tilfreds med sit udseende, hvis du vil vide mere om mine tanker herom.

Derfor udruller jeg nu dette eksperiment, der kort sagt handler om, hvor lidt jeg kan nøjes med at gøre på en LCHF-kost, og samtidig se en eller anden form for resultater. Jeg har nemlig en forestilling om, at man sagtens kan blive fit og flot uden at skulle gøre en KÆMPE indsats med timelange, daglige træningssessions. Det er jo ‘unaturligt’ at træne i så store mængder. Jeg forstår dog godt (og har stor respekt for), at man kan have lyst til at dyrke bodybuilding på et højt plan osv., men hvad med alle os andre, er simpelthen kun træner, fordi vi ‘skal’? Hvis man tænker sig tilbage i tiden, hvor vi var jægere og samlere, så var det jo primært mændene, der var ude og jage, og derfor havde brug for en sublim fysik. Vi kvinder havde andre, mindre fysiske opgaver, så måske ligger det til min natur, at jeg ikke skal træne så meget? (Eller også er det en skidegod undskyldning, jeg lige har fundet på, for ikke at gøre det)

Anyway, jeg forventer ikke, at jeg skal ligne en kvindelig udgave af Arnold Schwarzenegger, når eksperimentet slutter, men jeg håber på at se en lille forbedring, og dermed at få bekræftet det, jeg tror på forhånd: Nemlig, at en lille, fysisk indsats kan gøre en forskel, når man spiser sundt (hvilket for mig betyder low carb). Jeg tror der kan være en vis sandhed i påstanden om, at en løbetur, hvor man fx forbrænder 200 kalorier, i nogle tilfælde kan være omsonst (vægtmæssigt), fordi man så bare bliver 200 kalorier mere sulten bagefter, og spiser den forbrændte energi op.

Derfor går eksperimentet ud på at lave nogle små, hyggelige øvelser herhjemme, som overskriften indikerer, 10 minutter om dagen, som ikke gør mig ekstra sulten, men som træner nogle muskler. Dét jeg vil fokusere på, er mave og bagdel, hvilket er de fleste kvinders irritationsmoment. Personligt bryder jeg mig ikke om veltrænede arme til kvinder, så  dét kommer ikke til at indgå i eksperimentet

Øvelserne:

Jeg vil hver dag sætte et stopur til ’10 minutter’, og lave følgende øvelser: Squats og lige/skrå mavebøjninger. Ved at fastholde de samme to øvelser og gentage dem dagligt, tror jeg at resultatet kan blive mere målbart, end hvis jeg laver alt muligt forskelligt. Jeg skal nå at lave så mange øvelser som muligt indenfor de 10 minutter, ligeligt fordelt mellem maveøvelser og squats.

Dette er mit udgangspunkt:

Eksperimentet forestiller jeg mig skal løbe over 30 dage, startende med i dag. Jeg håber, at du vil følge det, hvis det har fanget din interesse. Der vil løbende komme updates, når jeg kan konstatere noget.

De bedste hilsner Louise/LCHFblog.dk

Er det okay ikke at være tilfreds med sin krop? Som en der tidligere har kæmpet med en spiseforstyrrelse, er det et utrolig tabuiseret emne, og der vil altid ligge en “bevisbyrde” på mig, når jeg udtaler mig om den slags ting. For “er jeg nu helt rask, når jeg ytrer mine holdninger – eller er det ‘det store, farlige spiseforstyrrelses-monster’, der taler?”

Vi kender det alle.. Had/kærlighedsforholdet til mad og den evige jagt på en figur, der bare er lidt pænere. Jeg talte forleden med en dame på 60, der fortalte, at hun følte, at hun havde været på slankekur siden hun var 12. Det er nok ikke alle, der vil have nøjagtig den opfattelse, men det er nu min oplevelse, at mad i mange sammenhænge forbundet med noget, man skal passe på med, eller endnu værre; noget syndigt.