Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/lchfblog.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 507
Louise Amby — LCHFblog.dk
Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/lchfblog.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 507

Butter chicken

March 12, 2014 at 7:08 pm

Jeg har en kæreste, der er vild med indisk mad. Det må bare ikke være stærk. Haha, det er jo i sig selv lidt modstridende informationer, men han kan godt lide en mild version af de gode, indiske retter, hvor jeg foretrækker dem lidt stærkere. Især klassikeren “butter chicken” er lige noget for os begge, og så prøver jeg at gå på kompromis med ‘the hotness’, selvom jeg altid lige laver den lidt stærk, bare for at udfordre hans smagsløg lidt ;)

image

Spis mere – og tab dig!

March 11, 2014 at 12:55 pm

Vi kender det alle.. Had/kærlighedsforholdet til mad og den evige jagt på en figur, der bare er lidt pænere. Jeg talte forleden med en dame på 60, der fortalte, at hun følte, at hun havde været på slankekur siden hun var 12. Det er nok ikke alle, der vil have nøjagtig den opfattelse, men det er nu min oplevelse, at mad i mange sammenhænge forbundet med noget, man skal passe på med, eller endnu værre; noget syndigt.

image

Hjemmerørt chilimayo

March 9, 2014 at 2:35 pm

Der er rigtig mange (mig selv inklusive), der ofte tyer til færdigkøbte mayonnaiser fra supermarkedet. Både fordi det er nemt, smager godt, og så bonger det ikke væsentligt ud på kulhydrat-kontoen. Dog er der fordele ved at lave mayonnaise selv. Fx kan de varieres i uendeligheder, så man får lige nøjagtig den smag, man ønsker, og så ved man også præcis, hvad der er i.

image

Blomkålsfrittata med hjemmerørt chilimayo

March 9, 2014 at 2:20 pm

Noget, jeg er begyndt at gå ret meget op i, er at få brugt mine rester. Både af økonomiske, men også miljømæssige årsager. Og jeg synes faktisk, at jeg er blevet bedre, selvom jeg engang imellem godt kan finde mig selv stående foran køleskabet mens jeg tager mig selv til hovedet fordi jeg igen må smide en madvare ud, som jeg sagtens kunne have brugt til noget fornuftigt. Men jeg bliver altså bedre, og det er vel det vigtigste. Jeg er også rimelig sippet i forhold til holdbarhedsdatoer og ting, der synes for gamle, men jeg arbejder altså med det. :)

image

LCHF Kaj-kage

March 7, 2014 at 6:02 pm

Jeg sad forleden dag og havde en Facebook-samtale med min bror om, hvad mit næste projekt til bloggen skulle være. Jeg må indrømme, at jeg, til at starte med, slog det hen som en joke, da han foreslog, at jeg kunne lave en LCHF Kaj-kage. Det havde, for det første, slet ikke faldet mig ind, at det kunne lade sig gøre, og for det andet, så har jeg ikke spist så mange Kaj-kager i mit liv, at det ligefrem er noget, jeg har gået og manglet på LCHF. Men så slog tanken mig, hvor sjovt det egentlig kunne være at dekorere de sjove, småflabede ansigter, hvis det altså kunne lade sig gøre. Og så elsker jeg i øvrigt også bare en udfordring ;) Så jeg har brugt hele dagen i dag på at udvikle Kaj-kageopskriften.

image

Laksebidder

March 5, 2014 at 2:43 pm

Hurtige laksebidder, der stimulerer sanserne og smagsløgene.

image

Simpel spinatsalat

March 5, 2014 at 2:18 pm

Her er en hurtig salatopskrift, som ikke er min egen. Den var en del af denne uges lowcarbkasse fra Aarstiderne, og den var bare super nem og velsmagende. Salaten var tilbehør til en lækker hakkebøf med revne rødder, men jeg kan forestille mig, at den kan gå til alt slags kød.

image

Der er et enkelt æble i salaten, hvilket giver den en perfekt sødme, som giver modspil til den syrlige citrondressing. Traditionelt set spiser vi jo ikke frugt på striks LCHF, så det er en individuel vurdering, om du eventuelt vil erstatte æblet med noget andet.

 

Min personlige holdning til frugt er, at de vokser lettilgængeligt i naturen (især æbler), indeholder gode vitaminer og kan virke som et godt energi-boost, hvis man skal yde noget ekstra fysisk. Hvis man samtidig ikke er i gang med et vægttab, der kun kan gå for langsomt, så burde et æble i salaten ikke være det, der vælter læsset. Det er dog ikke noget jeg bruger til hverdag, og det der med at kaste 3 stykker frugt ind som mellemmåltid i løbet af dagen, det anbefaler jeg bestemt ikke.

 

Du skal bruge:

  • 1 bakke frisk spinat
  • 1 løg
  • 2 store tomater
  • 1/2 citron
  • Olivenolie
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

Ja, du tænker måske, at det giver sig selv, men for en sikkerheds skyld:

Skyl alle grøntsager. Skær løg i helt tynde skiver på et mandolinjern (pas på fingrene!), skær tomater og æble i tern. Kom det hele i en skål.

Bland olivenolie, citronsaft, salt og peber til en dressing, og hæld det ud over salaten.

 

Velbekomme!

 

 

 

 

Morgenmad – Dagens vigtigste måltid?

March 4, 2014 at 2:35 pm

Morgenmad er ofte et omdiskuteret emne i LCHF-kredse. “Hvad skal jeg dog lave til morgenmad, når jeg er vant til mine elskede havregryn?” og “hvad kan jeg lave, som ikke indeholder æg?”

Faktisk finder jeg konceptet “morgenmad” en lille smule spøjst. For vi har alle sammen en masse ideer om, hvad en rigtig morgenmad bør bestå af. Helst ikke af kød og grøntsager, og helst ikke for tungt, men det skal alligevel mætte, og samtidig være neutralt i smagen. 

LCHF lakridsflødeboller med marcipanbund

March 3, 2014 at 3:55 pm

Her får I opskriften på lækre LCHF-flødeboller. Er du til lakrids og marcipan, så er denne opskrift bestemt noget for dig! Og det bedste af det hele er, at den er rimelig nem at lave og ikke er særlig tidskrævende.

image

Pestomarineret kyllingebryst med mozzarella

March 2, 2014 at 9:03 pm

Her er en ret, der går lige i mit LCHF-hjerte. Den er nem, har få ingredienser og er hurtig at lave. Og nogle gange har man ikke oceaner af tid, når der skal kokkereres. Det ved I nok lige så godt som jeg.

image